Børnene møder en tidsmaskine og en opfinder, der vil invitere dem til at rejse i tiden. Alle børn kommer med ind i tidsmaskinen, og når den åbner igen, er de landet i en ny tid, som de sammen skal udforske. Hvilke dyr er der, hvem bor der og møder de mon nogen?
Målgruppe: Børn på 4-8 år
Varighed ca 45 min pr gruppe. Op til 10 børn og voksne i hver gruppe.
Type Drama, leg og kreativitet
En vild rejse
Britt Kristensen kommer med et telt, der er pyntet som en tidsmaskine. Her sidder børnene tæt, mens vi rumler til en anden tid. Når teltet åbnes, bruger vi primært fantasien til at opleve verden udenfor, men vi bruger også kroppen og vores kreative evner til at forstå den nye tid.
Børnene bliver samskabende i fortællingen og har reel indflydelse på turen og det, vi oplever. Tidsrejsen er en kombination af leg, drama og kreativitet.
Der er forskellige aktiviteter ved bestemte tidsaldre, som fx at lave ”hulemalerier” hvor børnene tegner deres egne hulemalerier med kridt og kul ud fra en fortælling. Andre steder bruger vi kroppen. Der er i alt tre stop i tiden.
Forventninger til lokalet
- Et lokale indendørs på 20m2 med plads til at stille det lille telt op og stadig have udenomsplads
- Max 10 børn og voksne ad gangen, så vi fysisk kan være i teltet.
- Hvis det er muligt at trække et gardin for vinduet, vil det være dejligt.
- Kunstneren har adgang til lokalet 1 time før første optræden og ca 30 min efter uden gæster.
- De voksne, der er med børnene, leger med. Leger man ikke, bliver man ude af rummet.
- Børnene kan få kridt eller trækul på tøjet.
Pædagogisk udbytte
- Børnene får en fornemmelse af tid og hvor meget verden har forandret sig
- De kan få en interesse for videnskab
- De bevæger kroppen
- Indlevelse
- Lærer om, hvordan livet er anderledes i andre tider
- Efter forestillingen kan de bygge deres egne tidsmaskiner og rejse hen hvor de vil.
- Hvis der er interesse for det kan KoloBritt komme de efterfølgende dage og bygge maskiner sammen med børnene. Ved forløb på over ti timer i Region Nordjylland er det muligt at søge refusion hos BMMK.
Ekstra: Udstilling af hulemalerier
Hvis der er flere forestillinger på samme bibliotek, kan vi løbende bygge en hule, hvor vi beklæder det indre og ydre med børnenes ”hulemalerier”. I hulen er et ”bål” med flammende ild, så andre gæster på biblioteket også kan liste ind og få hulestemning. Historien, som børnene har tegnet, kan de læse i hulen ved bålet.
KoloBritt stiller alt op, men biblioteket sørger for at pille ned, hvis de vil have det i udstillingen i flere dage end forestillingerne strækker sig over. Hulen fylder ca 2,5 m x 1,5m, men kan også gøres kortere.
Det medfører en ekstra udgift på i alt 2500 kr.