KoloBritt kan både tilbyde hurtige workshops, der egner sig til storcenteret eller biblioteket, men også længere kunstprojekter i skolen. Vi arbejder med fx genbrugsmaterialer, pap, flamingo, pap og EVA-skum (liggeunderlagsmateriale).
KoloBritt er også en del af Børns Møde Med Kunsten og Unges Møde Med Kunsten, hvilket betyder, at skoler og institutioner kan få refunderet 60 procent af kunstnerhonoraret. Læs mere her.
Desuden underviser Britt Kristensen i billedkunst i Aalborg Kulturskole.
Herunder ekstempler fra workshops

Lav din egen tryllestav
Denne populære workshop får især teenagers og betweeners til at fordybe sig. De yngre kan også være med med meget hjælp fra deres voksne.
Målgruppe: Sommerskole, biblioteker, storcenter, gågade

Glasmosaikker
På akrylplader arbejder vi med udtryk fra glassets verden. Med inspiration fra glasmosaikker arbejder vi med nuancer, struktur, gennemsigtighed, lysindfald og symboler.
Vi kan arbejde med et fælles værk, hvor de enkelte elevers bidrag bliver en del af helheden – eller de kan lave individuelle.
Billedet er fra projektet “Spire og gro” på Hobro Søndre skole med støtte fra BMMK.
Målgruppe: Udskoling, efterskole, sommerkunstskole, billedkunstvalgfag
Fantasidyr
Erhvervsskolen HEG i Aars fik besøg af elever fra 7 klasse. Vi begyndte med ideudvikling og skitser, dernæst delte eleverne sig op i grupper hvor nogle lavede hoved, andre ben og andre hale eller ben. Sidst blev det hele sat sammen med kyndig hjælp fra faglæreren. Resultatet blev magisk.
Metoden kan vi bruge på andre materialer


Det søde gys om danske myter
Det er så hårene rejser sig i nakken. De næsten glemte danske myter er lige så uhyggelige som de kendte udenlandske; de er fulde af gys og forklaringer på det uforklarlige. Få “god”nat historier fortalt eller vi kan arbejde kunstnerisk med myterne.
Målgruppe: Udskoling, mellemtrin, spejdere og efterskoler.
Vindens farver
Sammen med billedkunstner Sara Hagins arbejder vi med verdensmål og vindens energi. Udviklet til “Global Roots”, men vi kan også bookes udenfor den sammenhæng – enkeltvis eller begge kunstnere.
Målgruppe: Mellemtrinet, Udskoling, FGU
Se beskrivelsen hos BMMK

Et stolt paphoved
Pap er et fantastisk materiale for alle aldre at bygge i.
For billedkunstholdet, en efterskole eller udskolingen kan vi bygge trofæhoveder af fabeldyr.
Vi kan også bygge store dukker, masker eller dioramaer
Fjollede pandebåndsdyr
En ko-søløve, en kanin-fisk eller måske en papegøje-ged? Det gælder om at lave de mest fjollede dyr ud af karton. Vi arbejder hurtigt for at holde fast i det skæve og sjove uden at det behøver at blive smukt.
Målgruppe: Fra 4 år (med hjælp fra voksne) og op til at man ikke tør være selvironisk. Gågader, biblioteker, sommerskole


Halloween og fastelavn
Byg din egen grusomme maske eller tilbehør. Måske skal piraten have et svær eller den royale en krone? Lad fantasien få frit løb.
Workshop for børn i klub, skole eller måske som arrangement i storcenter. Vi kommer med alle materialer og værktøj.
Målgruppe: Alle aldre. Vi tilpasser niveauet