KoloBritt har flere forunderlige væsener og karakterer, der kan sætte sit præg på gaderne på alle tidspunkter på året med gadeteater og underholdning. Find din favorit og læs mere.
Den Gale Opfinder
Publikum bliver en del af oplevelsen, når Den Gale Opfinder lander og har brug for hjælp til at lette igen. Læs mere her.
Drager
Tre meget forskellige drager, der kan skabe gys og latter. Læs mere om deres særpræg
Snedronningen
Det er ren vintermagi, når Snedronningen får det til at sne sammen med børnene. Hun lyser op i gaderne op til jul eller i vintermørket. Læs mere her.
Den legesyge tiger
Tiger elsker balloner og at give high five til alle han møder. Den ca 3 m høje tiger ses også, når der er mange mennesker. Læs mere her.
Den store Troldmand
Han er nok verdens største og mest sure troldmand, men folk ler, når han tryller børn og voksne om til hoppende frøer eller syngende papegøjer.
Man kan også møde ham som Skolelærer/Gymnastiklærer/Dirigent. Så bliver folk “opfordret” til at lave englehop eller synge første vers af “I østen siger solen op”. Skolemesteren leder både gymnastik og korsang – og alt andet.
Læs mere om den 4,2 meter høje figur.
Den grønne troldmand
Indrømmet, Troldmanden er ikke særlig god til at trylle. Faktisk kan hun kun trylle børn og voksne om til dyr. Men det er en fornøjelse at se far hoppe rundt som en frø i gaden og mor gale som en hane.
Det kan også være at hun finder elever til sin troldmandsskole
Flora og Buzzy Bi
Flora deler gerne blomsterfrø ud til børn og voksne, for Buzzy Bi og hans venner mangler nektar. Læs mere her.
Helhesten
Helhesten er en mytisk figur i dansk folklore. Den varsler død, når den løber hen og kigger ind til folk. Denne helhest har dog en forkærlighed for at blive aet på mulen. Oplagt til Halloween.