Der findes jo både afrikanske løver og strandløver, men danseløver er nu de mest festlige. Danseløven elsker disko, vimpler og glitter! Når den går ned af gaden inviterer den alle til at danse med eller bruge vimplerne. Det er musikalsk sjov og dans.
Man finder oftest Danseløven sammen med børn, der bliver meget optaget af at bruge vimplerne, som de låner. Det er både sjovt for børnene og et festligt syn for forbipasserende, som bliver hængende lidt længere for at nyde synet af børnene og det mærkelige scenarie. Flere voksne må da også lige bruge diskoarmen og vise nogle af deres moves fra ungdommen.
Danseløven går rundt og kan derfor underholde gennem hele handelsstandsforeningens gader.
Den farverige løve tager sig også godt ud i optog og parader, hvor den hurtigt kan skabe dans sammen med musikere.
Danseløven er oplyst og passer derfor også til walk acts om aftenen til Open by Night eller en lysfestival.


